Engang for længe siden, i en dyb skov, levede en stor og sulten bjørn. Han var altid på jagt efter mad og spejdede efter sit næste måltid. Han var blevet vant til at tage, hvad han ville have, og ingen turde stå i hans vej.
En nat var bjørnen særligt sulten og kunne ikke finde noget at spise. Han havde ledt hele dagen, men intet var fristende nok til at stille hans sult. Han var desperat og vidste ikke, hvad han skulle gøre.
Så hørte han pludselig en lyd. Det var en and, der gakkede i nærheden. Bjørnen begyndte at løbe mod lyden og opdagede en lille dam, hvor en hel flok ænder svømmede rundt.
Bjørnen var glad for sin heldige opdagelse og begyndte at nærme sig dammen. Men da han var tæt på, hørte han en and, der sagde: “Lad os flygte, han vil spise os!”
Bjørnen stoppede op og tænkte over ordene. Han indså, at han havde været så optaget af sin egen sult, at han havde glemt, hvordan hans handlinger påvirkede andre. Han besluttede sig for at ændre sin måde at tænke på og handle på.
Bjørnen sagde til ænderne: “Jeg har ikke tænkt over, hvor skræmmende jeg må se ud for jer. Jeg lover, at jeg ikke vil gøre jer noget ondt. Jeg er ked af, hvis jeg har skræmt jer.”
Ænderne blev overraskede over bjørnens ord og tøvede lidt, men de besluttede sig for at give ham en chance. De lod ham sidde ved dammen og spise, mens de svømmede rundt omkring ham.
Bjørnen var taknemmelig og vidste, at han havde lært en vigtig lektion. Han var klar over, at han ikke kunne tage, hvad han ville have, og at hans handlinger påvirkede andre. Han lovede, at han aldrig ville glemme det igen.
Således gik bjørnen tilbage til sin hule, mæt og glad, men også mere bevidst om sin plads i verden og hvordan hans handlinger påvirkede det liv omkring ham. Han ville aldrig glemme den vigtige lærestreg, som han havde lært den nat, og han ville altid være taknemmelig for ændernes tillid og forståelse.
