Der var engang en tapre prins ved navn Erik, som levede i et land langt væk fra alfarvej. Han var kendt for sin styrke, mod og retfærdighedssans. En dag blev landet truet af en ond troldmand, som ønskede at overtage herredømmet og tage magten fra kongen.
Prins Erik vidste, at han måtte gøre noget for at redde sit land og sine folk. Han samlede en hær af modige krigere og drog afsted mod troldmandens slot. Vejen var farlig og fuld af fælder, men prinsen ledte sin hær sikkert igennem.
Da de nåede frem til slottet, ventede der dem en hård kamp. Troldmanden havde magiske kræfter og kunne skabe ildkugler og lynnedslag med et enkelt vift af sin stav. Men prins Erik var ikke bange. Han kæmpede tappert mod troldmanden og angreb med sit sværd, som var smedet af det stærkeste stål i riget.
Kampen var hård og lang, men til sidst lykkedes det prins Erik og hans hær at besejre troldmanden. De fik fat i hans stav og ødelagde den, så han ikke længere kunne bruge sine magiske kræfter.
Prinsen og hans hær vendte tilbage til landet som helte, og folket hyldede dem som befriere af deres land. Kongen var stolt af sin søn og gav ham æren for at have reddet landet fra troldmandens onde planer.
Fra den dag af blev prins Erik kendt i hele riget som den tapreste af dem alle. Han fortsatte med at beskytte sit land og sine folk mod enhver trussel, og hans navn blev husket og rost i mange år fremover.
