Engang for længe siden var der en lille by ved kysten, hvor alle kendte hinanden, og alle havde deres små hemmeligheder og historier. Men der var én historie, som ingen rigtig turde at snakke om – historien om den døde sømand.
Det siges, at han var en gammel sømand, som havde sejlet over alle verdens have og kæmpet mod de værste storme og farlige pirater. Men en dag forsvandt han sporløst, og ingen vidste, hvad der var sket med ham.
Men så en mørk og stormfuld nat, hørte folk i byen et underligt skrig fra havet. De løb ned til kysten og så en skikkelse flyde i vandet. De trak den døde sømand op på stranden og forsøgte at genoplive ham, men det var for sent – han var død.
De begravede ham på den lille kirkegård, men nogle af byens folk sagde, at de havde hørt hans stemme om natten og set hans spøgelse vandre langs kysten.
En nat besluttede en gruppe modige unge at tage ned til stranden og undersøge, om der virkelig var noget om historien om den døde sømand. De gik langs stranden og hørte de underligste lyde – bølgerne, der slog mod kysten, vinden, der pustede i deres ører, og en underlig og uhyggelig stemme, der hviskede deres navne.
Pludselig så de ham – den døde sømand – der stod foran dem med sine hule øjne og hvide hår og skrigende efter dem. De løb for deres liv og vender aldrig tilbage til stranden igen.
Siden da var der ingen, som turde at gå ned til kysten om natten, og historien om den døde sømand blev aldrig glemt. Men selvom den var uhyggelig, var den også fascinerende, og den blev fortalt i generationer til den dag i dag.
