Engang for længe siden var der en lille pige ved navn Emma. Emma havde et smykkeskrin, som hun holdt meget af. Smykkeskrinet var hendes bedstemors, og det var fyldt med smukke perler og ædelstene.
En nat vågnede Emma op og opdagede, at smykkeskrinet var forsvundet. Hun ledte overalt, men det var som om, at det var forsvundet ind i den blå luft. Emma var så ulykkelig, for hun havde håbet på at give smykkeskrinet videre til sin egen datter en dag.
Emma besluttede sig for at gå ud og lede efter smykkeskrinet. Hun gik rundt i byen og spurgte alle, om de havde set smykkeskrinet. Men ingen havde set det.
Efter at have ledt og ledt, besluttede Emma sig for at tage en pause. Hun sad på en bænk i parken og tænkte på, hvordan hun kunne finde smykkeskrinet.
Pludselig hørte Emma en mystisk lyd. Det lød som om, at nogen gravede i jorden. Hun gik hen til et sted, hvor lyden blev stærkere og begyndte at grave. Og hvad fandt hun? Jo, smykkeskrinet!
Emma var så glad for at have fundet smykkeskrinet igen. Hun skyndte sig hjem og fortalte sin bedstemor om sit eventyr. Bedstemoren var så stolt af Emma og besluttede sig for at give hende smykkeskrinet som en gave.
Siden den dag passede Emma ekstra godt på smykkeskrinet. Hun vidste, at det var noget helt særligt, og hun håbede på at kunne give det videre til sin egen datter en dag. Og sådan gik det også. Emma fik en datter, som hun gav smykkeskrinet videre til. Og sådan blev det ved i generationer, for smykkeskrinet var noget helt særligt, og det blev værdsat og elsket af alle, som havde det i deres besiddelse.
