Der var engang en mand ved navn Peter, som levede et simpelt liv i en lille by. Han var ikke rig, men han havde altid været tilfreds med, hvad han havde. En dag, da han var ude at gå en tur i skoven, kom han på tværs af en gammel mand, som spurgte ham, om han ville hjælpe ham med at bære sin tunge taske.
Peter, som var en hjælpsom mand, sagde ja og tog den tunge taske fra den gamle mand. De begyndte at gå sammen, og undervejs begyndte den gamle mand at fortælle Peter om sit liv og hans rejse for at finde lykken.
Den gamle mand fortalte, hvordan han havde rejst verden rundt og prøvet alle slags ting for at finde lykken, men at han havde været forgæves. Han havde endelig indset, at lykken ikke var noget, man kunne købe eller finde andre steder end i en selv.
Peter blev fascineret af den gamle mands historie og begyndte at tænke over sit eget liv. Han havde aldrig rigtig tænkt over, om han var lykkelig eller ej, men nu begyndte han at indse, at han faktisk var meget lykkelig. Han havde en dejlig familie, gode venner og en tilfredsstillende karriere.
Da de nåede frem til den gamle mands hus, takkede han Peter for hans hjælp og gav ham en gave. Det var en lille bog med titlen “En guide til lykke”. Den gamle mand sagde til Peter, at han havde lært meget af sit liv, men at den største lektion var, at lykken ikke var noget, man kunne finde andetsteds end i en selv.
Peter gik hjem med bogen og begyndte at læse den. Han indså, at lykken ikke handlede om penge, status eller materielle goder, men om at være tilfreds med det man havde og at finde glæde i de små ting i livet. Han begyndte at sætte mere pris på sit liv og værdsatte de mennesker omkring ham endnu mere.
Peter indså, at lykken ikke var noget, man kunne købe eller finde andre steder end i en selv. Han havde lært en vigtig lektion, og han var taknemmelig for, at den gamle mand havde krydset hans vej og hjulpet ham med at se lykken i hans eget liv. Han gik i seng den aften med et smil på læben og en følelse af taknemmelighed i sit hjerte.
