En kærlighedserklæring fra en sky til en anden
Der var engang to skyer, som svævede rundt på himlen. De havde altid været gode venner og hang sammen, uanset hvilken vej vinden blæste. Men den ene sky havde længe følt noget helt særligt for den anden sky. Der var nemlig opstået en kærlighed, som ingen af dem havde oplevet før.
Den ene sky vidste ikke, hvordan den skulle fortælle den anden sky om sine følelser. Det var jo ikke noget, der skete tit mellem skyer. Men en dag, da himlen var fyldt med smukke farver og bløde skyer, tog den ene sky mod til sig og sagde:
“Jeg har noget, jeg gerne vil fortælle dig. Jeg har følt det i lang tid, men jeg har ikke turdet sige det. Jeg er helt vild med dig, og jeg vil gerne være mere end bare venner.”
Den anden sky blev helt rørt og svævede tættere på den første sky. “Jeg havde faktisk også tænkt på det samme,” sagde den anden sky. “Jeg har aldrig følt sådan før, men jeg kan mærke, at du er noget helt særligt for mig.”
De to skyer blev hængende sammen og svævede rundt på himlen, mens de snakkede om deres følelser og drømme. De vidste, at deres kærlighed var noget helt unikt og særligt, som ingen andre skyer havde oplevet før.
Til sidst, da solen var ved at gå ned, sagde den ene sky: “Jeg vil gerne sige det højt. Jeg vil gerne råbe ud til hele verden, hvor meget jeg elsker dig.” Den anden sky kiggede på den første sky og smilede. “Det vil jeg også gerne,” sagde den.
Så begyndte de to skyer at danne bogstaver og tal på himlen, mens de råbte deres kærlighedserklæring ud til hele verden. De skrev “Jeg elsker dig” og “Du er min solopgang og solnedgang” og “Jeg vil altid hænge sammen med dig”.
Til sidst lagde de sig tæt sammen på himlen og kiggede på stjernerne. De vidste, at de havde noget helt særligt sammen, noget der var større end dem selv. De var to skyer, der elskede hinanden, og det var den smukkeste kærlighedserklæring, som nogen nogensinde havde set på himlen.
