En kærlighedshistorie om to sten i en flod
Der var engang to sten i en flod. Den ene sten var stor og rund, mens den anden sten var lille og aflang. De to sten lå altid ved siden af hinanden og så solnedgangen hver aften. De var glade for hinandens selskab og nød at være sammen.
En dag skete der noget uventet. En stor storm ramte floden og de to sten blev skyllet væk. De blev adskilt og flød hver sin vej ned ad floden. Den lille sten blev båret afsted af den voldsomme strøm, mens den store sten blev fanget i en gren og lå fast i floden.
Den lille sten var bange og ensom, fordi den savnede sin ven. Den tænkte på den store sten hver dag og håbede på, at den også var i live og havde det godt. Den store sten var også ensom og ked af det, fordi den ikke længere havde sin ven ved sin side.
Efter flere dage blev den lille sten skyllet op på en sandstrand. Her lå den og ventede på at blive fundet af sin ven. Den store sten blev også endelig skyllet fri af grenen og flød ned ad floden. Da den nåede sandstranden, så den straks den lille sten og blev glad.
De to sten kunne ikke bevæge sig, men de kunne tale sammen. De fortalte hinanden om deres oplevelser og glædede sig over at være sammen igen. De var lykkelige og taknemmelige for at have hinanden. De vidste, at de var skabt til at være sammen og at de ville være sammen for evigt.
Siden den dag har de to sten ligget på sandstranden og set solnedgangen hver aften. De er stadig glade for hinandens selskab og nyder at være sammen. Deres kærlighed er stærk og ubrydelig, og de ved, at de vil være sammen for evigt.
