Engang for længe siden levede der en lille kanin i en stor skov. Den lille kanin elskede at spise gulerødder og var altid på udkig efter de bedste og saftigste af slagsen. En dag, da kaninen var ude for at lede efter sin favoritmad, faldt den i en dyb grøft og kunne ikke komme op igen.
Kaninen var meget ked af det og begyndte at græde. Men så hørte den en klog ugle, der fløj over skoven. Uglen stoppede og spurgte kaninen, hvad der var galt. Kaninen forklarede, at den var faldet ned i grøften og ikke kunne komme op igen. Uglen sagde, at den ville hjælpe kaninen op igen, hvis kaninen ville hjælpe uglen med at finde nogle gode gulerødder.
Kaninen takkede ja til tilbuddet og uglen fløj ned til kaninen og hjalp den op af grøften. Derefter fløj de sammen rundt i skoven og ledte efter de bedste gulerødder. Uglen vidste, hvor de bedste gulerødder var, og kaninen var meget glad for at få hjælp til at finde dem.
Efter et stykke tid fandt de endelig de bedste gulerødder, og kaninen begyndte at spise. Uglen kiggede på kaninen og sagde: ”Du spiser så hurtigt, at du ikke rigtig nyder din mad. Prøv at spise lidt langsommere og nyd smagen.” Kaninen lyttede til uglen og begyndte at spise langsommere og nyde smagen af de saftige gulerødder.
Efter at have spist færdig sagde uglen farvel til kaninen og fløj tilbage til sit træ. Kaninen var meget taknemmelig for uglen hjælp og tænkte på, hvor klog uglen var. Fra den dag af spiste kaninen altid langsommere og nød smagen af sin mad.
Sådan hjalp en klog ugle en lille kanin med at finde sin favoritmad og lære at nyde smagen af den. Og kaninen vidste nu, at det var vigtigt at hjælpe andre, når man selv havde brug for hjælp. Med den tanke gik kaninen til ro og drømte om de saftige gulerødder.


