En legesyg hvalp leger med sine søskende i haven
I haven løb en legesyg hvalp rundt og legede med sine søskende. Alt var fryd og gammen, og hvalpene legede og løb rundt i det grønne græs. Der var ingen bekymringer i verden, og alt var godt.
Hvalpen var den yngste i flokken og havde altid masser af energi. Han elskede at lege og drille sine søskende, og det var sjældent, at han blev træt. Han var en lille krudttønde, der bare sprudlede af liv og glæde.
De andre hvalpe var ikke helt så legesyge som ham, men de kunne godt lide at være med i legene. De løb rundt og legede fangeleg, og hvalpen var hurtigst til at fange de andre. Han var også god til at gemme sig og overraske de andre hvalpe.
Men selvom hvalpen var en lille ballademager, så var han også meget kærlig. Han elskede at putte sig ind til sine søskende og blive nusset og kælet for. Han var en rigtig lille charmetrold, der kunne få alle til at smelte med sit søde ansigt og sine store, brune øjne.
Efter et stykke tid blev hvalpene trætte, og de lagde sig ned i græsset for at hvile. Hvalpen krøb ind til sin mor og puttede sig ind til hende. Han faldt hurtigt i søvn og drømte om alle de sjove ting, han havde oplevet den dag.
Og sådan gik dagene i haven, hvor hvalpene legede og nød livet. De var en lykkelig flok, der ikke bekymrede sig om noget som helst. De vidste, at deres mor passede på dem og sørgede for, at de havde det godt.
Til sidst blev hvalpene gamle nok til at forlade haven og tage ud i verden. De skulle lære at klare sig selv og finde deres egen vej i livet. Men de ville altid huske de gode tider i haven, hvor de legede og nød livet som legesyge hvalpe.
