En magisk aften med enhjørninger
Det var en smuk aften i skoven, hvor solen lige var gået ned bag bjergene. Stjernerne var begyndt at tænde op på himlen, og vinden havde lagt sig. På en lille græsplæne i midten af skoven stod en smuk hvid enhjørning og skinnede i månelyset.
Det var en magisk aften, og flere enhjørninger begyndte at dukke op fra skoven. De var alle hvide og glitrede i månelyset. De dansede og løb rundt på græsplænen, og deres hove lavede små gnister, når de ramte jorden.
Blandt enhjørningerne var der en lille enhjørning med regnbuefarvede man og hale. Hun var ikke som de andre enhjørninger, hun var en særlig enhjørning med magiske kræfter. Hendes navn var Rainbow, og hun var den yngste enhjørning i flokken.
Rainbow var lidt genert og turde ikke rigtig være med i legen. Men da hun hørte, at enhjørningerne skulle tage på en magisk rejse, blev hun nysgerrig. Enhjørningerne begyndte at danne en cirkel omkring hende, og hun kunne mærke, hvordan deres magi strømmede ind i hende.
De begyndte at danse rundt i en stor spiral, og Rainbow kunne mærke, hvordan hendes krop blev fyldt med magi. Hun begyndte at danse med, og sammen fløj de op i luften.
Regnbuer og stjerner fløj forbi, og Rainbow kunne mærke, hvordan hendes kræfter blev stærkere og stærkere. Hun vidste, at hun nu var en del af flokken og kunne deltage i deres magiske eventyr.
Efter en lang rejse landede enhjørningerne på en lille græsplæne tæt ved skovens kant. De satte sig alle sammen ned og kiggede ud over landskabet. Rainbow var helt forbløffet over, hvor smukt det var.
Månen var oppe, og stjernerne skinnede som små diamanter på himlen. Rainbow kiggede op, og pludselig kunne hun se en stor regnbue, der strakte sig ud over himlen. Enhjørningerne begyndte at synge en smuk sang, og Rainbow kunne mærke, hvordan hendes hjerte fyldtes med glæde og lykke.
Det var en magisk aften med enhjørninger, og Rainbow vidste, at hun aldrig ville glemme den. Hun havde fundet sin plads i flokken og vidste, at hun nu var en del af noget helt særligt.
