Engang var der en lille and, der boede på en stor sø. Hun var en glad og eventyrlysten and, som elskede at udforske og opdage nye ting på søen. Hendes venner var alle ænder, og de tilbragte deres dage med at svømme og lege på vandet.
En dag, da den lille and var ude og svømme, opdagede hun en lille ø midt i søen. Hun var nysgerrig og ville gerne udforske øen, men hun vidste, at det var farligt at svømme så langt væk fra kysten. Så hun besluttede sig for at vente, indtil hun var stor nok til at tage på eventyr på egen hånd.
Men tiden gik, og den lille and blev større og stærkere. Efter flere måneder af træning følte hun sig klar til at tage på sit eventyr. Hun sagde farvel til sine venner og begyndte at svømme mod øen midt i søen.
Det var en hård svømmetur, og den lille and var træt og bange, men hun gav ikke op. Endelig nåede hun frem til øen og opdagede, at der var en smuk græsklædt bakke på toppen. Hun kravlede op ad bakken og fik den mest fantastiske udsigt over søen.
Men da hun kiggede ned på vandet, opdagede hun, at hun var blevet fanget i en lille bugt af høje klipper. Hun var fanget og vidste ikke, hvordan hun skulle komme ud. Hun græd og græd, men ingen kom til hendes redning.
Men så hørte hun en stemme. Det var en gammel skildpadde, der boede på øen. Han sagde til den lille and, at hun ikke skulle græde, men i stedet tænke kreativt. Hun kiggede rundt og opdagede en lille sprække i klipperne, som hun kunne svømme igennem.
Den lille and svømmede gennem sprækken og følte sig fri. Hun takkede skildpadden og sagde farvel til øen. På vej hjem tænkte hun over, hvor meget hun havde lært af sit eventyr. Hun havde lært at være modig og kreativ og at aldrig give op.
Da hun endelig nåede hjem til søen, blev hun modtaget af sine venner, der var glade for at se hende igen. Den lille and var træt, men glad og stolt over sit eventyr. Hun var klar til at udforske mere af verden i fremtiden.
