Engang for længe siden, i en stor dyrepark, boede en elefant ved navn Max. Han var en stor og modig elefant, der var meget elsket af både parkens personale og besøgende. En dag, mens Max var ude at gå tur i parken, hørte han pludselig et højt skrig.
Han gik hen mod lyden og så en lille dreng, der var faldet ned i en dyb grav. Drengen var ved at drukne i det mudder, der fyldte graven. Max vidste, at han var nødt til at handle hurtigt for at redde drengen.
Med sine store og stærke elefantpoter gravede Max en sti ned til bunden af graven. Han rakte sin snabel ned og greb fat i drengen, der var ved at miste bevidstheden. Max løftede drengen op og bar ham forsigtigt op ad stien og ud af graven.
Da drengen var i sikkerhed, lagde Max sig ned ved siden af ham og ventede, indtil parkens personale kom og hjalp med at få drengen til lægen.
Drengen var meget taknemmelig over for Max og parkens personale for at have reddet ham fra en farlig situation. Han vidste, at han aldrig ville have overlevet, hvis det ikke havde været for Max’s modige indsats.
Max var en sand helt, og hans modige handlinger gjorde ham endnu mere elsket af alle i parken. Fra den dag og fremefter blev Max kendt som den modige elefant, der reddede en lille dreng fra en farlig situation.
