En nat under stjernerne
Solen var gået ned, og stjernerne tændte op på himlen. En ung pige ved navn Sofia sad på sit tæppe under træerne og så op på himlen. Hun elskede at kigge på stjernerne og drømme sig væk til fjerne galakser og eventyr.
Pludselig hørte hun en lyd. Hun vendte sig om og så en dreng stående bag hende. “Hej, må jeg sidde hos dig?” spurgte han. Sofia tøvede et øjeblik, men så nikkede hun og lod ham sætte sig ved siden af hende.
De sad der i stilhed og kiggede op på stjernerne. Drengen begyndte at pege på stjernebillederne og fortælle historier om dem. Sofia lyttede fascineret og var imponeret over, hvor meget han vidste.
Efter et stykke tid begyndte de at snakke om sig selv. Drengen hed Max og var også en stjerneelsker. Han havde en teleskop derhjemme og brugte mange timer på at observere stjernerne. Sofia fortalte, at hun gerne ville være forfatter og skrive eventyr om stjerner.
Samtalen flød let, og de lærte hinanden bedre at kende. Max viste Sofia nogle af hans yndlingsstjernebilleder, og hun fortalte ham om nogle af de historier, hun havde skrevet.
Mens de sad der under stjernerne, følte Sofia en særlig forbindelse til Max. De var som to sjæle, der havde fundet hinanden i natten. Hun håbede, at de ville kunne se hinanden igen.
Da klokken blev sent, rejste de sig og sagde farvel. Sofia gik hjem med et smil på læben og en følelse af lykke i sit hjerte. Hun havde haft en fantastisk aften og vidste, at hun aldrig ville glemme denne nat under stjernerne.
Fra den nat begyndte Sofia og Max at se hinanden oftere. De delte deres passion for stjerner og eventyr og blev bedre og bedre venner. Og mens de kiggede op på stjernerne, vidste de begge, at de havde fundet en særlig ven for livet.
