En sag om hjertet
Der var engang en ung pige ved navn Emma. Hun boede alene i en lille lejlighed i en storby og arbejdede som sygeplejerske på hospitalet. Emma havde altid været en flittig og ambitiøs pige, men hun havde aldrig haft tid til at tænke på kærlighed. Hun var altid travlt optaget med sit arbejde og havde ikke tid til at tænke på noget andet.
En aften, efter en lang og anstrengende dag på hospitalet, besluttede Emma sig for at tage en gåtur i parken for at slappe af. Hun gik langs stierne og nød den friske luft og de smukke omgivelser. Pludselig hørte hun en stemme bag sig.
“Undskyld mig, frøken. Måske er det lidt mærkeligt at spørge, men har du tid til at tale?”
Emma vendte sig om og så en ældre mand med et venligt ansigt stående bag sig. Hun smilede og sagde ja.
“Jeg har brug for nogen at tale med,” fortsatte manden. “Min kone døde for et år siden, og jeg har været så ensom siden. Jeg savner hende så meget.”
Emma lyttede tålmodigt til mandens historie og trøstede ham så godt hun kunne. Hun havde aldrig talt med en fremmed på den måde før, men hun følte sig godt tilpas og åbnede sit hjerte for manden.
Efter en lang samtale takkede manden hende og gik sin vej. Emma stod tilbage og tænkte på, hvordan hun havde hjulpet ham med at finde trøst i sin sorg. Hun indså, at selvom hendes arbejde som sygeplejerske var vigtigt, så var der også andre måder at hjælpe på.
Emma fortsatte med at gå i parken hver aften, og hun mødte ofte mennesker, der havde brug for nogen at tale med. Hun lyttede til deres historier og trøstede dem, når de havde brug for det. Hun opdagede, at hun havde en særlig evne til at berolige og trøste andre mennesker.
En dag mødte Emma en ung mand, der var ligesom hende. Han var også en sygeplejerske, og han havde samme passion for at hjælpe andre som hun havde. De begyndte at tale sammen, og de indså, at de havde meget til fælles. De begyndte at gå ture sammen i parken, og hver aften talte de om deres drømme og ambitioner.
Efterhånden begyndte Emma at føle noget, hun aldrig havde følt før. Hun begyndte at forelske sig i ham. Hun havde aldrig troet, at hun ville finde kærligheden, men hun havde fundet en mand, der forstod hende og elskede hende for den hun var.
Emma og den unge mand blev gift i parken, hvor de havde mødt hinanden. De havde begge fundet en sag, der lå tæt på deres hjerter – at hjælpe andre og sprede kærlighed og venlighed. Deres liv blev fyldt med lykke og glæde, og de vidste, at de havde fundet hinanden for evigt.


