Der var engang en vampyr ved navn Rasmus, der desperat ledte efter sit næste bytte. Han havde ikke spist i flere dage og kunne mærke sin sult stige dag for dag.
Rasmus var ikke en ondskabsfuld vampyr. Han var tværtimod en meget sympatisk og høflig fyr, der levede i en lille by i det nordlige Europa. Men hans blodtørst var uimodståelig, og han vidste, at han snart ville blive nødt til at finde et nyt offer.
En aften, mens Rasmus gik rundt i byen og ledte efter sit næste bytte, mødte han en smuk ung kvinde ved navn Emma. Hun var en turist, der var på besøg i byen, og hun var på vej hjem efter at have spist på en lokal restaurant.
Rasmus kunne straks mærke hendes puls, der slog hurtigt og stærkt, og han vidste, at hun ville være det perfekte bytte for hans sultne mave. Men samtidig kunne han også mærke hendes varme og venlige personlighed, og han følte sig straks tiltrukket af hende.
Rasmus fulgte efter Emma, mens hun gik gennem de mørke gader i byen. Han ville ikke angribe hende på åben gade, men i stedet vente til hun var kommet hjem og var faldet i søvn.
Da Emma nåede sit hotelværelse og lagde sig til at sove, var Rasmus der stadig. Han kunne høre hendes hjerte slå og hendes åndedræt blive tungere og tungere. Han vidste, at han var nødt til at handle hurtigt, før det var for sent.
Rasmus listede sig ind på værelset og nærmede sig forsigtigt Emmas seng. Han kunne mærke hendes blodstrømme under huden og følte sin sult blive endnu stærkere. Men samtidig kunne han også mærke hendes blide åndedrag på sin kind, og han vidste, at han ikke ville skade hende.
I stedet for at angribe Emma besluttede Rasmus sig for at tage en chance og tale med hende. Han fortalte hende om sit liv som vampyr og om hvor svært det var for ham at kontrollere sin sult.
Emma var overrasket over Rasmus’ åbenhed og venlighed og besluttede sig for at hjælpe ham. Hun tilbød ham sit eget blod, så han kunne overleve, og Rasmus takkede hende dybt rørt.
Fra den dag af besøgte Rasmus Emma hver nat og drak hendes blod. Men han gjorde det med hendes tilladelse og takkede hende hver gang. Han lærte at kontrollere sin sult og blev en bedre og mere sympatisk vampyr.
Emma og Rasmus blev gode venner og tilbragte mange aftener sammen. Og selvom de var meget forskellige, kunne de begge lære af hinanden og nyde hinandens selskab.
Så selvom Rasmus stadig jagede efter sit næste bytte, var han ikke længere alene. Han havde fundet en ven og en allieret i Emma og vidste, at han aldrig mere ville føle sig helt alene igen.
