Der var engang en ung mand ved navn Jakob, som drømte om eventyr og rigdom. Han havde hørt historier om en forsvunden skat, som var gemt et sted i skoven, og han besluttede sig for at finde den.
Jakob begav sig ud på sin rejse og fulgte kortet, som han havde fået af en gammel mand i landsbyen. Han vandrede i timevis i den tætte skov, og det begyndte at blive mørkt. Pludselig hørte han lyden af nogen, der gravede. Han fulgte lyden og fandt en gruppe af skovarbejdere, som var i gang med at grave efter skatten.
Jakob blev overvældet af glæde og takkede dem for at have fundet skatten. Men skovarbejderne svarede, at skatten ikke var deres, men tilhørte skovens ånder. De advarede Jakob mod at tage skatten, da det ville bringe ulykke og vrede fra ånderne.
Jakob lyttede ikke til advarslen og tog skatten alligevel. Han vendte tilbage til landsbyen og begyndte at leve et liv i luksus og overflod. Men snart begyndte mærkelige ting at ske. Jakob blev plaget af mareridt, og hans rigdom begyndte at forsvinde.
Han indså, at skovarbejderne havde ret, og at han havde begået en fejl ved at tage skatten. Han besluttede sig for at bringe skatten tilbage til skoven og undskylde til ånderne.
Da han vendte tilbage til skoven, fandt han skovarbejderne igen og overgav skatten til dem. Han undskyldte for sin grådighed og takkede dem for at have vist ham sandheden.
Fra den dag af levede Jakob et simpelt liv og besøgte ofte skoven for at takke ånderne for deres venskab. Han havde lært, at rigdom ikke er alt, og at respekt for naturen er vigtigere end penge og magt.
