Der var engang en ung havfrue, der boede i det dybeste hav. Hun havde altid drømt om at se verden uden for sit hav, men hendes far havde altid sagt, at det var for farligt, og at hun skulle blive i sikkerhed i havet.
Men havfruen var ikke tilfreds med det liv, hun havde. Hun ønskede at opleve nye ting og se nye steder. Så en nat, da alle andre havvæsener sov, smuttede hun ud af sin grotte og begyndte at svømme mod overfladen.
Da hun nåede overfladen, så hun en stor skib, der sejlede forbi. Havfruen var fascineret af skibet og besluttede sig for at følge efter det. Hun svømmede hurtigt og holdt sig skjult under vandet, mens hun fulgte skibet.
Da hun nåede frem til land, besluttede hun sig for at udforske det. Hun svømmede ind i en lille havn og kiggede sig omkring. Hun så børn, der legede på stranden, og hun så en kvinde, der solgte frugt på gaden.
Havfruen var forbløffet over alt det, hun så. Hun havde aldrig før set noget lignende. Hun følte sig lykkelig og fri for første gang i sit liv.
Men så hørte hun noget, der fik hende til at frygte for sit liv. Det var en gruppe mennesker, der var på vej til stranden. Havfruen vidste, at hun skulle skjule sig, men hun var for sent ude. Menneskene havde set hende og begyndte at råbe og skrige.
Havfruen panikkede og begyndte at svømme væk fra stranden. Men da hun vendte sig om, så hun, at en af menneskene var født efter hende. Det var en ung mand, der så lige så forundret ud som havfruen selv.
De to af dem stirrede på hinanden i nogle få øjeblikke, og så begyndte havfruen at svømme væk igen. Men hun kunne ikke slippe tanken om den unge mand, der havde set hende. Hun vendte sig om og så, at han stadig stod på stranden og så efter hende.
Så besluttede hun sig for at tage en chance. Hun svømmede tilbage til stranden og stod op af vandet. Den unge mand kom hen til hende og spurgte, om hun var okay. Havfruen nikkede og smilte til ham.
De to af dem begyndte at tale og lære hinandens sprog. Havfruen fortalte om sit liv i havet, og den unge mand fortalte om sit liv på land. De to af dem blev venner og brugte resten af natten på at udforske byen sammen.
Da solen stod op, sagde de farvel til hinanden. Havfruen vendte tilbage til havet, men hun havde fået noget, hun aldrig havde haft før: et venskab med en anden art. Fra den dag af besluttede havfruen sig for at udforske verden uden for havet og måske endda møde den unge mand igen en dag.
