Der var engang en lille pige ved navn Clara, som elskede at lege i sin mors have. Hendes mor havde en grøn tommelfinger og havde skabt en fortryllende have fyldt med smukke blomster, farverige sommerfugle og hyggelige gemmesteder. Clara brugte timevis på at udforske haven og opdage nye skatte.
En dag, da Clara var ude og lege i haven, opdagede hun en hemmelig sti, der førte ind i en anden del af haven, som hun aldrig før havde set. Clara var nysgerrig og besluttede sig for at følge stien. Den førte hende gennem en tæt skov af blomstrende træer og ind i en lysning, hvor der var en stor, smuk have.
Haven var fyldt med farverige blomster og planter, som Clara aldrig havde set før. Der var også en lille dam med en vandfontæne, som sprøjtede vand højt op i luften. Clara var helt betaget af denne nye have og begyndte at udforske den.
Pludselig opdagede Clara en lille dør, der førte ind i en lille hule. Hun gik ind i hulen og fandt en skattekiste fyldt med smukke sten og glitrende smykker. Clara var så glad og taknemmelig for at have opdaget denne fortryllende have og dens hemmeligheder.
Da det blev aften, besluttede Clara sig for at gå tilbage til sin egen have. Hun vidste, at hun ville vende tilbage til den fortryllende have igen en dag, men for nu var det tid til at sige farvel.
Clara lagde sig i sin seng med et smil på læben og drømte om den fortryllende have og alle dens hemmeligheder. Hun vidste, at hun ville huske denne dag for evigt og ville værne om sin egen have og dens magi.
Og så faldt hun i søvn, mens hun drømte om blomster, sommerfugle og smukke sten.


