Historien om Eid-ul-Adha
Der var engang en mand ved navn Ibrahim, som boede i det gamle Arabien. Han var en meget from mand, som altid fulgte Guds bud og levede efter hans vilje. En dag fik han en drøm, hvor han så sig selv ofre sin søn Ismael som en gave til Gud.
Ibrahim blev dybt forvirret over denne drøm, men vidste, at det var en prøve fra Gud selv. Han besluttede sig for at adlyde Guds ordre og tage sin søn med til et øde sted, hvor han ville ofre ham.
Mens han var på vej, blev Ibrahim fristet af Satan, som forsøgte at overbevise ham om at vende tilbage og ikke ofre sin søn. Men Ibrahim afviste Satans fristelse og fortsatte sin rejse.
Da de nåede frem til det øde sted, sagde Ibrahim til sin søn, at Gud havde befalet ham at ofre ham som en gave. Ismael blev ikke bange, men sagde, at han ville adlyde sin fars vilje.
Ibrahim bandt sin søn og gjorde sig klar til at ofre ham. Men lige før han gjorde det, hørte han en stemme fra Gud, som sagde, at han allerede havde bestået prøven og at han i stedet skulle ofre et dyr som en gave.
Dette var begyndelsen på Eid-ul-Adha, en fest, der fejres af muslimer over hele verden til minde om Ibrahims prøve og den hengivenhed, han viste overfor Gud.
På denne dag ofrer muslimer et dyr som en gave til Gud og deler kødet med deres familie, venner og de fattige. Det er en dag, hvor man minder om vigtigheden af at adlyde Guds vilje og vise hengivenhed overfor ham.
Historien om Ibrahim og Ismael er en påmindelse om, at det at adlyde Guds vilje kan være svært, men at det er det rigtige at gøre og vil blive belønnet. Og det at ofre noget af sig selv for Gud vil altid give en større belønning tilbage.
