Historien om profeten Elias
Engang for længe siden i en fjern landsby levede en profet ved navn Elias. Han var en ydmyg mand, som levede et enkelt liv og brugte det meste af sin tid på at bede til Gud og hjælpe de fattige og de nødlidende.
En dag blev landsbyen ramt af en alvorlig tørke, og afgrøderne begyndte at visne. Folkene i landsbyen blev desperate, og de begyndte at tænke på at ofre til de gamle guder for at få regnen tilbage.
Elias vidste imidlertid, at det kun var Gud, som kunne hjælpe dem, så han bad og fastede i 40 dage og 40 nætter for at bede om regn.
Efter 40 dage hørte Elias Guds stemme, som sagde: “Gå til kong Ahab og bed ham om at samle alle folket på bjerget Karmel. Der vil jeg sende regn og vise folket, at jeg er den eneste sande Gud.”
Elias gjorde, som Gud havde sagt, og samlede folket på bjerget Karmel. Han udfordrede de falske profeter til at bevise, at deres guder kunne sende regn.
De falske profeter bad og dansede hele dagen, men der kom ingen regn. Elias bad til Gud, og pludselig blev himlen sort af skyer, og regnen begyndte at falde i stærke strømme.
Folkene i landsbyen blev forbløffet over Elias’ magt, og de vidste nu, at der kun var én sand Gud.
I årene, der fulgte, fortsatte Elias med at prædike om Guds kraft og kærlighed. Han hjalp de fattige og de nødlidende og fortsatte sin faste og bøn for at bede om Guds velsignelse.
Elias endte sit liv som en stor profet, som havde hjulpet mange mennesker og ledt dem på den rette vej. Han blev husket som en mand af stor visdom og tro, og hans historie blev videregivet fra generation til generation.
