Der var engang en hjort, der boede i skoven. Han var en meget nysgerrig hjort og elskede at udforske verden udenfor skoven. En dag, mens han gik en tur langs en stille landevej, opdagede han en cykel, der var parkeret langs vejen.
Hjorten tænkte, at det kunne være sjovt at tage en tur på cyklen, så han hoppede op på sædet og begyndte at træde i pedalerne. Han følte sig fri som en fugl, mens han cyklede afsted ad vejen. Det var en vidunderlig følelse at mærke vinden i pelsen og solens varme stråler på sin hud.
Men pludselig hørte hjorten en lyd bag sig. Det var politisirenerne, der blev højere og højere. Hjorten tænkte, at han havde gjort noget forkert, så han begyndte at træde endnu hurtigere i pedalerne. Men politiet var hurtige og snart havde de indhentet ham.
“Stop, stop,” råbte politiet efter hjorten, men han fortsatte med at cykle afsted. Han var blevet så bange, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre. Til sidst besluttede han sig for at køre ind i skoven og gemme sig der.
Da han endelig stoppede cyklen og satte den fra sig, faldt hjorten om på jorden og pustede ud. Han var helt udmattet af den hårde tur. Men samtidig kunne han ikke lade være med at smile. Han havde oplevet noget helt specielt, noget som ingen andre hjorte havde prøvet før.
Hjorten besluttede sig for at gemme cyklen i skoven og aldrig mere køre på den igen. Han vidste nu, at det ikke var tilladt for hjorte at køre på cykel, og at det kunne føre til farlige situationer. Så i stedet for at udforske verden på cykel, besluttede hjorten sig for at udforske skoven og dens mange hemmeligheder.
Og når han tænkte tilbage på den dag, hvor han stjal en cykel og kørte væk på den, kunne han ikke lade være med at smile. Det var en oplevelse, som han aldrig ville glemme, og som havde lært ham en vigtig lektion om livet.
