Engang var der en ung pige ved navn Sofie, som var rigtig god til matematik. Hun havde altid klaret sig godt i timerne og havde en stor passion for faget. Men en dag skete der noget, som hun aldrig havde forestillet sig ville ske.
Sofie havde en vigtig prøve i matematik på sin skole, og hun havde forberedt sig i flere uger. Hun havde øvet sig på opgaverne og læst alle sine noter igennem flere gange. Men på selve dagen for prøven, skete der noget uheldigt. Sofie havde glemt sit matematikhæfte derhjemme!
Panikken bredte sig i hendes krop, og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun havde brug for sit hæfte for at kunne besvare prøvens opgaver. Sofie var desperat og tænkte på at tage hjem for at hente sit hæfte, men hun vidste, at det ville tage for lang tid, og at hun ville miste en stor del af prøvetiden.
Sofie tænkte hurtigt og besluttede sig for at spørge en af sine venner om hjælp. Hun vidste, at hendes ven var en dygtig matematiker og ville kunne hjælpe hende med at huske nogle af de vigtigste opgaver. Hendes ven var heldigvis villig til at hjælpe, og Sofie fik lov til at låne hans hæfte til prøven.
Sofie var taknemmelig og lettet over sin vens hjælp, og hun gik ind til prøven med et let hjerte. Hun besvarede opgaverne så godt, hun kunne, og selvom hun ikke havde sit eget hæfte, følte hun stadig, at hun havde gjort sit bedste.
Da prøven var overstået, gik Sofie hjem med en følelse af lettelse. Hun vidste, at hun havde gjort sit bedste, og at hun havde fået hjælp fra en god ven, da hun havde brug for det. Sofie lærte den dag, at selvom tingene ikke altid går som planlagt, så kan man alligevel klare sig godt, hvis man har de rigtige mennesker omkring sig.
