Engang for længe siden, i en lille landsby, levede der en ung dreng ved navn Jesu. Han var kendt for at være en god dreng, der altid hjalp dem omkring ham. Han havde en særlig evne til at gøre mirakler, som folk talte om i hele landsbyen.
En dag blev Jesu bedt om at besøge en gammel dame, der var blevet syg og ikke kunne gå. Jesu gik til hendes hus og bad hende om at tage hans hånd. Han lukkede sine øjne og sagde en bøn. Pludselig kunne den gamle dame stå op og gå igen. Det var et mirakel!
En anden dag var Jesu ude og gå en tur i skoven, da han hørte en skrigende lyd. Han fandt ud af, at det var en lille fugl, der sad fast i en busk og ikke kunne flyve væk. Jesu gik hen til fuglen, lukkede sine øjne og sagde en bøn. Pludselig kunne fuglen flyve væk, og Jesu vidste, at han havde gjort endnu et mirakel.
En tredje gang var Jesu ude at fiske med sine venner. De havde fisket hele dagen uden held, og alle var blevet trætte og sultne. Jesu bad dem om at kaste nettet ud på den anden side af båden, og kort efter var nettet fyldt med fisk. Det var et mirakel!
Da Jesu blev ældre, rejste han rundt i landsbyerne og helbredte syge, trøstede de triste og hjalp dem, der havde brug for det. Han gjorde mange mirakler, og hans ry spredte sig langt og bredt.
Til sidst blev Jesu korsfæstet for at have talt sandheden og hjulpet folk. Men selv da han var på sit dødsleje, gjorde han endnu et mirakel. Han tilgav sine fjender og bad for dem.
Jesu mirakler vil altid blive husket og beundret af dem, der tror på ham. Og selvom han ikke længere er her i fysisk form, kan vi stadig tage hans lære til os og hjælpe andre på samme måde, som han gjorde i sine mirakler. Godnat.
