Julemanden var i gang med sin årlige travlhed. Hele året havde han glædet sig til at sprede juleglæde og magi i verden, men nu var tiden kommet. Han havde travlt med at pakke gaver, skrive julekort og forberede sig til rejsen rundt om i verden.
Julemanden havde allerede besøgt flere lande og leveret gaver til børnene. Han var glad for at se de glade ansigter og høre børnenes latter. Men selvom han var glad for sit arbejde, var han også træt. Han vidste, at han havde mange flere lande at besøge og mange flere gaver at levere.
En aften, da Julemanden var på vej til at lægge sig til at sove, bankede det på hans dør. Det var hans nisse, som havde en vigtig besked til ham. “Julemanden, der er en gruppe børn, som har mistet deres hjem og familie på grund af en naturkatastrofe. De har ingen gaver til jul og vil ikke få besøg af dig i år. Hvad skal vi gøre?”
Julemanden tænkte sig om og sagde: “Vi kan ikke lade dem uden gaver til jul. Vi må gøre noget for at hjælpe dem.” Han samlede en gruppe af sine bedste hjælpere og sammen begyndte de at pakke gaver til børnene. De var glade for at kunne hjælpe og give børnene en god jul.
Julemanden og hans hjælpere tog afsted til det land, hvor børnene boede. De havde ikke meget tid, men de nåede at levere gaverne til børnene. Børnene var glade og taknemmelige for gaverne og for at få besøg af Julemanden.
Julemanden var træt efter den lange rejse, men han var glad for at have hjulpet børnene. Han vidste, at han havde mange opgaver endnu, men han var også sikker på, at han ville få det hele til at lykkes.
Da Julemanden endelig lagde sig til at sove, var han træt, men også glad. Han vidste, at han havde gjort en stor forskel for børnene og givet dem en god jul. Han tænkte på alle de børn, som han endnu ikke havde besøgt, men han vidste, at han ville nå dem alle. Han lukkede øjnene og drømte om alle de glade ansigter, som han ville se, når han leverede gaverne.
