Lille Kanin var en lille og nuttet kaninunge, som boede i en lille hule midt i skoven. En dag, mens han var ude og lege, fandt han en smuk og glinsende gulerod. Han havde aldrig set noget lignende før, og han var sikker på, at det var noget helt særligt.
Lille Kanin besluttede sig for at tage guleroden med hjem og spørge sin mor om, hvad det kunne være. Da han kom hjem, viste han stolt sin mor guleroden og spurgte hende, hvad det var. Moderkaninen kiggede på guleroden og sagde: “Min lille kanin, det er en magisk gulerod. Hvis du spiser den, vil du opleve noget helt særligt.”
Lille Kanin blev ivrig og ville straks smage på den magiske gulerod. Han tog en bid og følte noget underligt ske. Pludselig blev han helt let i kroppen, og han kunne flyve. Han var så overrasket over dette, at han fløj rundt og omkring i hulen.
Da han landede på jorden igen, var han træt og udmattet, men han var også glad og spændt over at have oplevet noget så fantastisk. Han besluttede sig for at gemme den magiske gulerod på et sikkert sted, så han kunne tage den frem og smage på den igen en anden dag.
Dagen efter vågnede Lille Kanin op med en stor forventning om at smage den magiske gulerod igen. Han løb hen til det sted, hvor han havde gemt den, men til sin store skuffelse var den væk. Han ledte overalt i hulen, men guleroden var forsvundet.
Lille Kanin var så ked af det, at han ikke kunne sove. Han lå og tænkte på den magiske gulerod og på, hvem der kunne have taget den. Han besluttede sig for at spørge sine venner i skoven, om de havde set noget.
Efter at have spurgt rundt i skoven, opdagede Lille Kanin, at den magiske gulerod var blevet taget af en lille mus, som også havde prøvet at flyve med den. Lille Kanin besluttede sig for at tilgive musen og dele den magiske gulerod med den.
Siden den dag delte Lille Kanin og musen den magiske gulerod og oplevede mange sjove og spændende eventyr sammen. Og selv om guleroden var magisk, vidste Lille Kanin, at det var venskabet, der var det mest magiske af alt.
