På internatskolen var der altid en snigende følelse af mystik og spænding. Eleverne hviskede om de mærkeligste ting, der foregik på skolen, men ingen turde sige det højt, da de frygtede rektor og hans strenge regler.
En aften, da alle eleverne lå og sov, hørte en af dem pludselig en underlig lyd. Det var en lyd, som ingen havde hørt før. Lyden var en blanding af en hvisken og en skrigen. Eleverne blev bange og gemte sig under deres tæpper. Men så, langsomt, begyndte lyden at aftage, og til sidst var der kun stilhed.
Næste morgen var der en mærkelig stemning på skolen. Eleverne kiggede på hinanden med forvirring i øjnene. Ingen vidste, hvad der var sket, men alle kunne mærke, at der var noget mystisk på færde.
Efter morgenmaden samlede rektor alle eleverne i skolens aula. Han så strengt på dem og sagde: “Jeg er blevet informeret om en hændelse, der fandt sted i nat. Jeg vil have, at den person, der var involveret, træder frem og fortæller os, hvad der skete.”
Men ingen turde sige noget. Eleverne var bange for rektors vrede og vidste ikke, hvad der ville ske, hvis de trådte frem og fortalte sandheden.
Dage gik, og mystikken på skolen fortsatte. Eleverne blev mere og mere nervøse, og rygterne spredte sig hurtigt. Nogle sagde, at der var et spøgelse på skolen, mens andre sagde, at det var en af eleverne, der havde lavet en prank.
Men så en dag skete der noget, der skulle ændre alt. En af eleverne, som havde været særligt bange for mysteriet, trådte frem og fortalte sandheden. Han havde været ude og tisse om natten og havde hørt en mærkelig lyd. Han var selv blevet så bange, at han havde gemt sig under sin dyne.
Alle eleverne åndede lettet op. Mysteriet på internatskolen var endelig blevet opklaret. Men vigtigst af alt havde eleverne lært, at det var bedst at være ærlig og sige sandheden, selvom det kan være skræmmende.
