Det var en stille og klar nat, hvor stjernerne lyste som små diamanter på himlen. Luna lagde sig i sin seng og kiggede ud af vinduet. Hun elskede at se på stjernerne og tænke over, hvad der mon var derude i universet.
Luna plejede at drømme om at blive astronaut og udforske det ydre rum. Hun lukkede øjnene og forestillede sig at svæve rundt mellem stjernerne. Pludselig hørte hun en sagte musik, og da hun kiggede op, så hun, at stjernerne var begyndt at danse på himlen.
De dansede en smuk og elegant dans, som Luna aldrig havde set før. Hun vidste ikke, om det var virkeligt eller en drøm, men hun nød synet og musikken. Stjernerne var som små lysende ballerinaer, der dansede rundt og omkring hinanden.
Luna kunne ikke tage øjnene fra dem og lukkede stadig øjnene. Pludselig følte hun, at hun blev løftet op og fløjet ud af vinduet. Hun fløj mellem stjernerne og dansede med dem i en smuk og magisk dans.
Luna var fyldt med glæde og lykke, og hun ønskede, at hun aldrig skulle stoppe med at danse med stjernerne. Men pludselig blev hun træt og følte sig tung. Hun var nødt til at hvile og lukkede øjnene.
Da hun vågnede op, var det morgen, og solen var begyndt at stå op. Luna kiggede ud af vinduet og så, at stjernerne var forsvundet. Hun vidste ikke, om det var virkeligt eller en drøm, men hun vidste, at hun aldrig ville glemme den smukke dans med stjernerne på himlen.
Luna smilede og vidste, at hun ville fortsætte med at drømme om at udforske universet og danse med stjernerne i sine drømme.
