Engang for længe siden, dengang verden var ny, og menneskene stadig holdt fast i deres drøm om at finde den legendariske by Atlantis, levede der en lille dreng ved navn Kian.
Kian var en eventyrlysten dreng, der drømte om at finde nøglen til Atlantis og opdage de skjulte hemmeligheder i den forsvundne by. Han var meget optaget af historierne om den store by, der var blevet slugt af havet for mange år siden.
En nat, da Kian lå og sov, drømte han om en gammel mand, der holdt nøglen til Atlantis. Manden fortalte Kian, at nøglen lå gemt i en hule langt ude på havet. Kian blev fyldt med glæde og håb, da han vågnede op og vidste, at han nu havde en mission.
Kian gik til sin bedstemor og fortalte hende om sin drøm. Bedstemoren, der var en klog kvinde, vidste straks, hvad de skulle gøre. Hun tog Kian med ud på havet i sin båd og bad ham om at lede efter hulen.
De sejlede i flere dage og nætter, og Kian begyndte at miste håbet om nogensinde at finde hulen. Men en dag opdagede han en lille ø, hvor hulen var gemt. Han sprang ud af båden og løb hen til hulen.
Inde i hulen fandt han nøglen til Atlantis. Han var fyldt med glæde og taknemmelighed og skyndte sig tilbage til sin bedstemor for at dele sin fantastiske opdagelse med hende.
De sejlede tilbage til landet og fortalte alle om deres eventyr og den nøgle, de havde fundet. Folk var skeptiske, men Kian var fast besluttet på at bevise, at Atlantis var en rigtig by.
Han gik ud på havet igen og brugte nøglen til at åbne en gammel dør, der førte ned i havets dyb. Der nede fandt han resterne af den forsvundne by Atlantis.
Kian og hans bedstemor var blevet de første mennesker i mange år til at opdage denne gamle by. De blev hyldet som helte og fejret af alle.
Kian havde fundet nøglen til Atlantis og opdaget en af verdens største hemmeligheder. Han var en modig dreng, der havde fulgt sin drøm og var blevet belønnet med en af de største opdagelser i menneskehedens historie.
