Peter var en dreng, der elskede at udforske verden omkring ham. Han boede tæt ved en sø, og hver aften gik han ned til søen for at se solnedgangen og nyde roen.
En aften, mens Peter stod og kiggede ud over søen, lagde han mærke til noget mærkeligt. Vandet var helt stille, og det så ud som om, der var en usynlig vej, der gik hen over søen. Peter kunne ikke tro sine egne øjne, men besluttede sig for at undersøge det nærmere.
Forsigtigt trådte han ud på vandet og mærkede straks, hvordan hans fødder sank ned i det bløde, men alligevel faste underlag. Peter kiggede sig omkring og kunne se, at han stadig var omgivet af vand, men alligevel kunne han gå på vandet.
Peter blev så begejstret, at han begyndte at løbe og hoppe på vandet. Han følte sig som en superhelt, der havde opdaget en helt ny evne. Han udforskede søen på en helt ny måde og var lykkelig over sin opdagelse.
Efter et stykke tid gik Peter tilbage mod bredden og besluttede sig for at dele sin opdagelse med sine venner. Han fortalte dem, hvordan han var i stand til at gå på vandet, og de blev alle meget begejstrede.
Sammen gik de ned til søen, og Peter viste dem, hvordan de også kunne gå på vandet. De løb og hoppede rundt på søen og nød den utrolige følelse af at være i stand til at bevæge sig på en usynlig vej.
Da solen gik ned, vendte Peter og hans venner tilbage til bredden og sagde farvel. Peter gik hjem med en følelse af lykke og tilfredshed. Han havde opdaget noget helt fantastisk, og han vidste, at han aldrig ville glemme den aften, hvor han gik på vandet.
