En gang for længe, længe siden, boede der en ung prins, som havde alt, hvad han kunne ønske sig – undtagen én ting. Han havde en hemmelighed, som han ikke turde dele med nogen. Han ønskede sig nemlig en ven, en ven som var ægte og ærlig og som ville dele sine hemmeligheder med ham.
Men prinsen havde svært ved at finde en sådan ven. Han mødte mange mennesker i paladset, men ingen af dem syntes at forstå ham. De var alle sammen optaget af deres egne interesser, og selvom de smilede og talte høfligt til ham, så vidste prinsen, at deres venskab var overfladisk.
Så en dag besluttede prinsen sig for at gå en tur i skoven. Han havde hørt, at der boede en gammel vismand, som kunne hjælpe ham med hans problem. Prinsen vandrede i timevis, indtil han endelig nåede frem til vismandens hytte.
Vismanden bød ham velkommen og spurgte, hvad der havde ført prinsen så langt ud i skoven. Prinsen fortalte om sin hemmelige ønske, og vismanden nikkede forstående.
“Jeg kan hjælpe dig,” sagde vismanden. “Men du skal være villig til at tage en chance.”
Prinsen sagde ja, og vismanden gav ham en opgave. Han skulle gå ud i skoven og finde en lille, rød sommerfugl. Når han havde fundet den, skulle han tage den med tilbage til hytten.
Prinsen tøvede lidt, men besluttede sig for at gøre som vismanden sagde. Han vandrede videre ind i skoven og ledte efter sommerfuglen. Det var ikke nemt, men til sidst fandt han den, og han var meget forsigtig, da han løftede den op i sine hænder.
Da han kom tilbage til hytten, gav han sommerfuglen til vismanden. Vismanden tog den forsigtigt og sagde: “Nu skal du lukke øjnene og forestille dig, at sommerfuglen er din ven. Forestil dig, at I deler alle dine hemmeligheder og at den altid vil være der for dig.”
Prinsen gjorde som vismanden sagde, og da han åbnede øjnene igen, var sommerfuglen forvandlet til hans allerbedste ven. De legede og grinede sammen, og prinsen vidste, at han aldrig mere ville føle sig ensom.
Fra den dag af var prinsens hemmelige ønske blevet opfyldt, og han vidste, at han altid ville have sin ven ved sin side. Og selvom han aldrig glemte den vismand, som havde hjulpet ham med at finde sin ven, så var det hans hemmelighed, og kun han og hans ven vidste, hvordan de var blevet venner.
