Der var engang en prins, som boede i en stor og smuk borg. Han var kendt for sin smukke udstråling og sin blide stemme. Han var elsket af alle, men desværre havde prinsen også en fjende, som ønskede at tage hans liv og overtage hans kongerige.
En nat blev prinsen narret til at forlade borgen og drage ud i skoven. Fjenden havde sendt en af sine mænd til at lokke prinsen ud i skoven, hvor han ville angribe ham og tage hans liv. Prinsen fulgte manden ud i skoven, men da han så fjenden, indså han, at han var blevet narret.
Fjenden angreb prinsen med hans sværd, men prinsen var hurtig og undgik angrebet. Han begyndte at løbe gennem skoven, mens fjenden forfulgte ham. Prinsen vidste, at han var nødt til at finde et sted at gemme sig, så han kunne komme væk fra fjenden.
Pludselig så prinsen en hule, som var skjult bag nogle store træer. Han løb hen til hulen og krøb ind, mens fjenden ledte efter ham. Prinsen sad stille i hulen og ventede, indtil fjenden var væk.
Da prinsen var sikker på, at fjenden var væk, besluttede han sig for at vende tilbage til borgen. Han vidste, at hans folk ville være bekymrede, og at de ville lede efter ham.
Da prinsen nåede borgen, blev han mødt af sin far, som var kongen. Kongen var lettet over at se sin søn i live og takkede ham for hans mod. Prinsen fortalte sin far om fjendens angreb og om hvordan han havde gemt sig i hulen.
Kongen var stolt af sin søn og besluttede sig for at forsvare borgen mod fjenden. Han samlede sine tropper og gik i krig mod fjenden. Efter en lang og hård kamp lykkedes det kongens tropper at besejre fjenden og befri kongeriget.
Prinsen blev hyldet som en helt og hans modige handlinger blev husket i mange år fremover. Han vidste, at hans far var stolt af ham og at han havde reddet kongeriget fra fjendens angreb. Fra den dag af blev prinsen kendt som “Prinsens redning”.
