Engang for længe siden levede der en smuk prinsesse, der boede i et slot højt oppe på en bjergtop. Prinsessen var kendt for sin skønhed og sin stærke vilje, men hun havde altid en hemmelig frygt for drager. Det var en frygt, hun var blevet opdraget med, da alle i hendes kongerige vidste, at drager var farlige og skræmmende.
En nat vågnede prinsessen op af en drøm, hvor hun havde set en stor og farlig drage. Hun kunne ikke falde i søvn igen, så hun besluttede sig for at tage en tur ud i haven. Men da hun trådte ud på slottets balkon, kunne hun se, at drømmen var blevet til virkelighed. En stor og ondskabsfuld drage var landet på slottets tag, og den var klar til at angribe.
Prinsessen vidste, at hun måtte gøre noget for at beskytte sit folk og sit hjem. Hun fandt sit sværd og sin rustning og begav sig mod dragen. Men da hun nåede frem, opdagede hun, at dragen ikke var ondskabsfuld, som hun havde troet. Den var tværtimod venlig og havde brug for hjælp.
Prinsessen tøvede et øjeblik, men besluttede sig så for at hjælpe dragen. Hun spurgte, hvad der var galt, og dragen fortalte, at den havde mistet sin familie i en skovbrand og nu var alene og ensom. Prinsessen følte med dragen og besluttede sig for at hjælpe den.
Hun tog dragen med ind i slottet og gav den mad og vand. Hun sørgede for, at den fik et blødt sted at sove og gav den masser af opmærksomhed og kærlighed. Efter nogle få dage var dragen blevet en del af slottets familie, og prinsessen havde fået en ny ven.
Fra den dag af ændrede prinsessens syn på drager. Hun forstod, at de ikke var farlige og ondskabsfulde, men at de også havde følelser og brug for hjælp og kærlighed. Hun fortalte alle i sit kongerige om sin oplevelse og opfordrede dem til at tænke anderledes om drager.
Sådan blev prinsessen og dragen venner for livet, og de levede lykkeligt sammen på slottet. Og selvom mange stadig var bange for drager, så vidste prinsessen, at hun havde gjort en forskel ved at vise, at drager også kunne være venlige og kærlige væsner.
