Det var en mørk aften i junglen, og alle dyrene var ved at falde i søvn. Men pludselig kunne man høre en mærkelig lyd. En lyd, der lød som grin. Det var aberne, der var i fuld gang med at lave ballade.
Aberne havde samlet en masse ting fra junglen og havde bygget en slags rutsjebane oppe i træerne. De løb op ad stammerne og rutsjede ned i en stor bunke blade og grene. De grinede og råbte højt, og det var svært for de andre dyr at falde i søvn.
Løven, der normalt var kongen af junglen, var ved at blive rigtig træt af abernes ballade. Han brølede højt og truede med at jage aberne væk. Men aberne var ikke bange for løven, tværtimod. De syntes, at det var sjovt at drille ham.
De hoppede rundt omkring løven og gjorde grimasser. De kastede frugt og nødder efter ham, og de grinede, når han missede. Løven blev mere og mere irriteret, men han kunne ikke gøre noget ved det. Han var for træt til at jage dem væk.
Til sidst blev aberne også trætte. De havde grinet og leget, indtil de ikke kunne mere. De kravlede op i træerne og faldt i søvn. Løven sukkede lettet op og faldt også i søvn.
Næste morgen vågnede dyrene op til en stille og rolig jungle. Aberne lå og sov i træerne, og de andre dyr gik rundt og ledte efter mad. Men selvom aberne var stille nu, så kunne man stadig høre deres grin i jungleluften.
