Engang for længe siden boede der tre små grise i en skov. De var brødre, og de var meget forskellige fra hinanden. Den ene var en snedig lille gris, den anden var en stærk lille gris, og den tredje var en lille gris, der var meget god til at synge. De boede i et lille hus, som de havde bygget sammen, men de vidste, at der var en stor og farlig ulv i skoven, som altid var på udkig efter noget at spise.
En dag besluttede de tre små grise at bygge hvert deres hus for at beskytte sig mod ulven. Den første lille gris byggede sit hus af strå, fordi han var en snedig lille gris og troede, at det ville være hurtigst og nemmest. Den anden lille gris byggede sit hus af træ, fordi han var en stærk lille gris og troede, at det ville være stærkere end strå. Den tredje lille gris byggede sit hus af mursten, fordi han var en lille gris, der var god til at synge, og han vidste, at det ville tage lang tid at bygge, men det ville være det stærkeste hus af alle.
Da de tre små grise havde færdiggjort deres huse, kom ulven snigende i skoven. Han fandt hurtigt det første lille hus af strå og blæste det ned med et enkelt pust. Den lille gris løb hen til sit næste hus af træ, men ulven blæste også dette hus ned med lethed. De to små grise løb så hurtigt, de kunne til det tredje hus af mursten, hvor den tredje lille gris stod og sang en beroligende sang.
Ulven forsøgte at blæse huset ned, men det var så stærkt, at det ikke kunne rystes. De tre små grise var trygge og glade i deres hus af mursten, og de vidste, at de nu var sikkert beskyttet mod ulven.
De tre små grise faldt i søvn, velvidende at deres hjem nu var sikkert og stærkt. Og mens de sov, kunne man høre den tredje lille gris synge en dejlig godnatsang. Deres fremtid så lys ud, og de vidste, at de kunne klare alt, hvad der kom på deres vej.
