Engang for længe, længe siden levede der en bjørn i skoven. Han var kendt for sit besværlige temperament og evnen til at skabe kaos, hvor end han gik. Bjørnen var ikke en ondskabsfuld bjørn, men hans store størrelse og styrke gjorde ham ofte forvirret og frustreret, og det kunne føre til farlige situationer.
En dag, mens bjørnen vandrede gennem skoven på jagt efter mad, stødte han på en lille hare, der havde mistet sin vej. Haren var bange og forvirret og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Bjørnen, der normalt ville have set haren som et let bytte, stoppede op og tænkte sig om. Han indså, at han ikke ville have nogen glæde af at dræbe den lille hare, og han besluttede sig for at hjælpe den.
Bjørnen spurgte haren, hvad der var sket, og hvorfor den var så bange. Haren fortalte, at han havde været på vej tilbage til sin familie, men havde mistet sin vej i skoven. Bjørnen lyttede opmærksomt og besluttede sig for at følge haren tilbage til dens familie.
På vej gennem skoven mødte bjørnen mange farlige dyr, men han beskyttede haren og sørgede for, at den var sikker hele vejen. Da de nåede frem til harens hjem, var både haren og dens familie taknemmelige over for bjørnen. De sagde tak og tilbød bjørnen en plads ved deres middagsbord.
Bjørnen blev overrasket over deres venlighed og gæstfrihed og var taknemmelig for at have haft muligheden for at hjælpe. Han indså, at selvom han havde været en besværlig bjørn, kunne han stadig gøre noget godt for andre.
Efter middagen sagde bjørnen farvel til haren og dens familie og vandrede tilbage gennem skoven. Han følte sig glad og tilfreds som aldrig før og besluttede sig for at ændre sin måde at være på. Fra nu af ville han være en venlig og hjælpsom bjørn, der hjalp andre, når de havde brug for det.
Og sådan endte historien om den besværlige bjørn, der lærte, at selv de mest besværlige mennesker og dyr kan ændre sig og gøre godt for andre. Og det var en godnat historie, som haren og dens familie fortalte deres børn hver aften, indtil de faldt i søvn med et smil på læben.
