Engang for længe siden var der tre små grise, som boede i en skov. Deres navne var Puf, Paf og Pif, og de elskede at lege og have det sjovt sammen. Men der var en ting, som de var bange for – den store, stygge ulv, som boede i nærheden.
En dag besluttede de tre små grise sig for at bygge hver deres hus. Puf byggede sit hus af halm, Paf byggede sit hus af træ, og Pif byggede sit hus af mursten. Da de var færdige med at bygge, inviterede de hinanden over til en fest.
Men da natten faldt på, hørte de pludselig en uhyggelig lyd. Det var ulven, som var kommet for at spise dem! Puf skyndte sig at lukke sin dør, men ulven blæste huset omkuld med et enkelt pust. Paf løb ind i sit træhus, men ulven skar hurtigt et hul i døren med sine skarpe kløer. Pif løb ind i sit murstenshus og lukkede døren bag sig.
Ulven forsøgte at blæse huset omkuld, men murene var for stærke. Han forsøgte at grave sig ind, men det var for hårdt. Til sidst besluttede han sig for at klatre op på taget og skorstenen.
Men Pif var ikke dum. Han tændte ilden i sin pejs og kogte en stor gryde med grød. Da ulven kravlede ned i skorstenen, faldt han lige ned i gryden med varm grød, hvor han brændte sine poter og måtte flygte.
De tre små grise var så glade og taknemmelige for, at de havde hinanden og deres stærke huse. De vidste, at de altid kunne regne med hinanden og ville aldrig blive bange for ulven igen. Så de lagde sig til at sove, mens månen steg op på himlen og sendte dem søde drømme for natten. Godnat.
