Der var engang en lille dreng ved navn Emil, som boede i en lille landsby midt i en stor skov. Emil drømte om at blive en rigmand og opleve eventyr som dem, han havde læst om i sine bøger.
En dag, mens han var ude at lege i skoven, fandt han en gammel skattekiste gemt mellem buskene. Emil kunne ikke tro sine egne øjne! Han havde aldrig set noget så smukt før. Kisten var lavet af guld og pyntet med ædelstene i alle regnbuens farver.
Emil åbnede kisten og fandt en seddel, hvor der stod: “Denne skattekiste tilhører den, som kan løse gåden: Hvad er det, der er større end Gud, ondere end djævelen, de fattige ejer det, de rige har brug for det, og hvis du spiser det, dør du?”
Emil var ikke sikker på, hvad svaret var, men han besluttede sig for at lede efter det. Han gik rundt i skoven og spurgte alle, han mødte, om de kendte svaret på gåden. Men ingen kunne hjælpe ham.
Efter mange timers søgen var Emil træt og sulten, så han satte sig ned for at hvile. Pludselig opdagede han, at han sad på noget blødt og varmt. Han kiggede ned og så, at han sad på en bunke kastanjer. Og så vidste han svaret på gåden!
Emil skyndte sig tilbage til kisten og sagde: “Svaret på gåden er: Intet. Intet er større end Gud, ondere end djævelen, de fattige ejer det, de rige har brug for det, og hvis du spiser det, dør du.”
Kisten åbnede sig, og inde i den lå der en seddel med besked om, at Emil nu ejede kisten og dens skatte. Emil kunne ikke tro det! Han var nu rig og havde oplevet sit eget eventyr.
Emil tog kisten med hjem til landsbyen og delte dens skatte med alle sine venner og naboer. De blev alle glade og takkede Emil for hans gavmildhed. Fra den dag af var Emil ikke længere en almindelig dreng, men en helt, der havde løst en gåde og fundet en eventyrlig skattekiste.
