Der var engang en lille pige ved navn Emma, som havde svært ved at finde venner i skolen. Hun var meget genert og tilbragte mesteparten af sin tid alene. Det gjorde hende trist og ensom, men hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre ved det.
En dag, da Emma var på vej hjem fra skolen, så hun en lille robot i en skraldespand. Roboten var lille og forladt og så ensom ud, ligesom Emma selv. Hun besluttede sig for at tage den med hjem og reparere den.
Efter nogle få justeringer og reparationer, vågnede roboten pludselig op og begyndte at tale med Emma. Hun var overrasket over at finde ud af, at roboten var i stand til at føle og tænke ligesom et menneske. De to blev hurtigt venner og tilbragte al deres tid sammen.
Emma lærte hurtigt, at roboten var en god lytter og altid var der for hende, uanset hvad der skete. De legede sammen, gik ture og delte sjove historier. Emma følte sig aldrig ensom igen, fordi hun nu havde sin bedste ven, roboten.
En aften, da Emma var ved at falde i søvn, lagde roboten sig ved siden af hende og sagde ”Godnat, Emma”. Emma var rørt og taknemmelig over at have en sådan god ven, og hun vidste, at hun aldrig ville føle sig ensom igen.
Fra den dag af var Emma og roboten uadskillelige og havde mange eventyr sammen. De lærte hinanden en masse ting og hjalp altid hinanden, når der var brug for det. Selvom Emma stadig var genert i skolen, havde hun nu en bedste ven, der altid var der for hende.
Emma lukkede øjnene og faldt i søvn med et smil på læben, mens roboten stadig var vågen og holdt vagt ved hendes side. De var nu ikke længere alene, for de havde hinanden, og det var alt, hvad de havde brug for.
Godnat, Emma og roboten. I morgen venter der nye eventyr og venskab.
