Engang for længe siden var der en lille dreng ved navn Peter, som boede i en lille landsby ved havet. Han var meget nysgerrig og elskede at udforske alt, hvad der fandtes omkring ham. Han havde hørt historier om en forsvunden skat, som var blevet gemt et sted i landsbyen mange år tidligere. Peter var meget interesseret i at finde ud af mere om denne skat, og han begyndte at lede efter spor, som kunne føre ham til den.
Han spurgte alle, han mødte, om de havde hørt om skatten, men ingen syntes at vide noget. Efter flere ugers søgen fandt Peter et gammelt kort, som viste en hemmelig hule, som var gemt dybt inde i skoven. Han vidste, at dette kunne være den skat, han havde ledt efter så længe.
Peter var meget spændt på at finde hulen og den skat, som var gemt derinde. Han begyndte at gå dybt ind i skoven, og efter en time eller to fandt han endelig hulen. Han gik ind i hulen og begyndte at lede efter skatten. Han ledte og ledte, men kunne ikke finde noget.
Pludselig hørte han en lyd bag sig. Han vendte sig om og så en lille mus, som sad og kiggede på ham. Musen fortalte Peter, at skatten var gemt et helt andet sted, og at han skulle følge musen, hvis han ville finde den.
Peter fulgte musen og kom til en lille å, som var gemt bag en stor klippe. Han gik ned til åen og så, at der lå en stor kiste i vandet. Han åbnede kisten og fandt en masse guld og ædelstene.
Han var meget glad og takkede musen for at have hjulpet ham med at finde skatten. Han tog skatten med sig tilbage til landsbyen og delte den med alle sine venner og naboer.
Fra den dag af var Peter en helt i landsbyen, og han blev husket som den dreng, der fandt den forsvundne skat. Han havde lært, at hvis man er vedholdende og aldrig giver op, kan man finde fantastiske ting, som er værdifulde for en selv og for andre. Og han vidste, at han altid ville have musen at takke for at have ledt ham til skatten.
