Der var engang en smuk og stolt prins, som boede i et stort slot langt væk fra menneskenes øjne. Han var berømt for sin skønhed og hans prinselige manerer, og han var en yndling blandt folket.
Men en dag skete der noget mærkeligt. Prinsen, som altid havde været stolt og selvsikker, forvandlede sig pludselig til en lille frø. Han kunne ikke forstå, hvad der var sket, og da han kiggede sig i vandet, blev han chokeret over synet af sig selv.
Han var ikke længere den stolte prins, men en lille, grøn frø med store, sorte øjne og en lang, slank tunge. Han var helt forvirret og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han var bange for at blive opdaget af menneskerne og frygtede, at de ville tage ham til fange og sælge ham som en kuriositet.
Men så skete der noget endnu mere utroligt. En dag, mens han sad ved en lille dam i parken, hørte han en stemme. Det var en smuk, blid kvindestemme, der sagde:
“Kære frø, hvad er der sket med dig? Hvorfor er du så forvirret?”
Prinsen kiggede sig omkring, men kunne ikke se nogen. Han var overrasket over at høre en stemme, men han var også glad for at have nogen at tale med.
“Jeg ved det ikke,” svarede han. “Jeg var en prins, men så blev jeg pludselig til en frø.”
Den smukke kvindestemme svarede: “Jeg kan hjælpe dig med at blive en prins igen, men du skal gøre noget for mig først.”
Prinsen var ivrig efter at blive en prins igen, og han sagde straks ja til at gøre, hvad end hun ville have ham til.
“Du skal finde mig en magisk sten,” sagde stemmen. “Denne sten kan forvandle dig tilbage til en prins.”
Prinsen var ivrig efter at finde stenen, og han begyndte straks at søge i parken og området omkring den. Han ledte efter sten i alle størrelser og farver, men han kunne ikke finde den magiske sten.
Han var ved at give op, da han hørte stemmen igen. “Kære frø, hvorfor leder du efter en sten? Den magiske sten er inde i dig selv.”
Prinsen var forvirret, men stemmen fortsatte: “Du har altid været en prins, men du har glemt det. Du har mistet dit selvværd og din stolthed. Hvis du vil blive en prins igen, skal du genopdage dig selv og finde din sande identitet.”
Prinsen indså, at stemmen havde ret. Han havde mistet sig selv og sin identitet, men han var fast besluttet på at finde dem igen. Han begyndte at arbejde på sig selv og fandt sin stolthed og sit selvværd igen.
Efter nogle måneder var han en prins igen. Han var smuk og stolt, men han var også ydmyg og taknemmelig for den lære, han havde fået. Han takkede den smukke stemme, som havde hjulpet ham, og han levede lykkeligt resten af sit liv.
