Engang for længe siden boede der en julemand i en fortryllet skov. Han havde magiske kræfter og kunne trylle julen frem, så snart han ønskede det. Han var en ensom mand, fordi ingen kendte til hans eksistens. Men en dag blev han opdaget af en lille pige, der var faret vild i skoven.
Pigen hed Emma, og hun var på vej hjem fra sin bedstefars hus, da hun pludselig så den fortryllede julemandsmand. Hun blev overrasket og bange, for hun troede ikke, at der fandtes nogen som ham. Men julemandsmanden var venlig og tøede hurtigt op, da han så pigens bange ansigt.
“Vær ikke bange, lille ven,” sagde julemandsmanden. “Jeg vil ikke gøre dig noget ondt. Jeg er den fortryllede julemandsmand, og jeg har magiske kræfter.”
Emma var stadig bange, men hun var også nysgerrig. Hun spurgte julemandsmanden, om han ville trylle julen frem for hende. Det ville han gerne, og så tryllede han julen frem midt i den fortryllede skov. Der var juletræer, julepynt og masser af sne.
Emma var helt betaget, og hun blev venner med julemandsmanden. Han fortalte hende, at han havde boet i skoven i mange år og altid havde ønsket sig en ven. Emma lovede at komme på besøg så tit, hun kunne, og de brugte mange timer på at snakke og hygge sig.
Hver gang Emma kom på besøg, tryllede julemandsmanden noget nyt frem. De havde engang en julemiddag med masser af lækker mad, og en anden gang tryllede han en skøjtebane frem, hvor de kunne glide rundt på isen.
Emma var så glad for sin nye ven og vidste, at hun var den eneste, der kendte til hans eksistens. Hun ville aldrig glemme sine magiske besøg i den fortryllede skov.
En dag kom Emma ikke på besøg, og julemandsmanden blev bekymret. Han fandt ud af, at Emma var blevet syg og var blevet indlagt på hospitalet. Han besluttede sig for at hjælpe hende og tryllede en magisk medicin frem, der ville gøre hende rask.
Emma blev rask, og hun vidste, at julemandsmanden havde hjulpet hende. Hun inviterede ham til sin jul og fortalte alle om sin magiske ven. Julemandsmanden var glad og taknemmelig, og han vidste, at han aldrig ville være ensom igen.
Fra den dag af besøgte Emma julemandsmanden hver jul i den fortryllede skov, og de havde altid en magisk tid sammen. Emma vidste, at hun havde fundet en ven for livet, og julemandsmanden havde endelig fået sin ønskede ven.
