Der var engang en lille pige ved navn Mille, som elskede at gå på opdagelse i skoven. En dag, mens hun var ude og gå, opdagede hun en smuk julestjerne, der hang højt oppe i træet. Mille var så betaget af stjernen, at hun besluttede sig for at tage den med hjem.
Men da hun nåede hjem, opdagede hun, at stjernen var fortryllet. Den skinnede så smukt og varm, at Mille ikke kunne tage øjnene fra den. Hun besluttede sig for at hænge stjernen op i sit værelse og sove med den hver nat.
Om natten drømte Mille om en magisk verden fyldt med sne, julelys og glade mennesker. Hun så sig selv danse rundt om juletræet med stjernen i hånden og følte sig så lykkelig og glad.
Men en nat vågnede Mille brat op af sin drøm. Stjernen var forsvundet! Hun ledte efter den overalt, men den var væk. Mille var så ked af det, at hun græd sig selv i søvn.
Men da hun vågnede op om morgenen, opdagede hun, at noget var anderledes. Hendes værelse var fyldt med en magisk glød, og der var sne på hendes gulv. Og i midten af værelset stod stjernen, strålende og smuk som aldrig før.
Mille vidste nu, at stjernen ikke var forsvundet, men at den havde taget hende med til den magiske verden i hendes drømme. Hun vidste også, at hun ville huske denne magiske aften for altid.
Så Mille tog stjernen i hånden og dansede rundt i sit værelse, mens sneen faldt udenfor. Hun vidste nu, at stjernen var mere end bare en dekoration, det var et symbol på julemagi og håb.
Og med stjernen som sin ledsager og trofaste ven, vidste Mille, at hun altid ville have magien i sit liv.
