Engang for længe siden, var der en fortryllende skov, der var kendt for dens smukke træer og dybe hemmeligheder. Skoven var så stor, at ingen vidste, hvor dens grænser gik hen. Men de, der havde været der, vidste, at det var et magisk sted, hvor alt kunne ske.
En dag besluttede en lille pige ved navn Lise sig for at udforske skoven. Hun havde hørt så mange historier om dens hemmeligheder, at hun ikke kunne modstå fristelsen. Hun pakkede en madpakke og gik af sted.
Lise vandrede gennem skoven, og det var som om, at træerne fulgte hende med øjnene. Hun gik dybere og dybere ind i skoven, og pludselig var hun omgivet af en tæt tåge. Hun kunne ikke se noget foran sig, men hun hørte en stemme, der kaldte på hende.
“Hvem er du?” spurgte Lise.
“Jeg er skovens ånd,” svarede stemmen. “Jeg har ventet på dig.”
Lise var bange, men hun besluttede sig for at følge stemmen. Hun gik videre og videre, og pludselig var tågen væk. Hun var nu i en lille lysning, hvor der stod en smuk, gammel kvinde.
“Velkommen, Lise,” sagde kvinden. “Jeg er skovens vogter. Hvad fører dig her?”
Lise fortalte, at hun var kommet for at udforske skoven og dens hemmeligheder.
“Du ved ikke, hvad du beder om,” sagde kvinden. “Men hvis du er modig nok til at fortsætte, vil du opdage ting, som ingen andre har set før.”
Lise besluttede sig for at fortsætte. Hun gik videre og videre gennem skoven, og hun så ting, som hun aldrig havde set før. Der var dyr og planter, som hun aldrig havde set før. Der var også små lysende feer, der fløj rundt omkring hende.
Til sidst nåede Lise til et sted, hvor der var en stor, smuk sø. På søen var der en lille båd, der ventede på hende. Lise kravlede ombord, og båden begyndte at sejle af sted.
Lise sejlede rundt på søen, og pludselig så hun noget, der fik hende til at tabe pusten. Det var en stor, smuk enhjørning, der stod på bredden af søen.
“Velkommen, Lise,” sagde enhjørningen. “Jeg er skovens beskytter. Du har vist, at du er modig og stærk. Derfor vil jeg give dig en gave.”
Enhjørningen gav Lise en lille æske. “Denne æske indeholder skovens hemmeligheder,” sagde den. “Brug dem med omtanke.”
Lise takkede enhjørningen og sejlede tilbage til bredden. Hun gik tilbage gennem skoven og hjem til sin seng, og hun faldt i søvn med en følelse af eventyr og magi i sit hjerte.
Fra den dag af vidste Lise, at det var vigtigt at huske på skovens hemmeligheder, og at hun altid ville have en plads i sit hjerte til det fortryllende sted og dets hemmeligheder.
