Engang for mange år siden levede der en gammel troldmand i en lille landsby. Han var kendt for sin visdom og magi, og alle i landsbyen respekterede ham. Han var kendt for at hjælpe folk med deres problemer og give gode råd til dem, der havde brug for det.
En aften, efter en lang dag med at hjælpe folk og udføre magi, besluttede den gamle troldmand at tage sig en lur. Han lagde sig i sin seng og lukkede øjnene. Men han kunne ikke sove. Han blev ved med at tænke på alt det, han havde set og oplevet i sit liv. Han tænkte på alle de mennesker, han havde hjulpet, og alle de mysterier, han havde løst.
Så besluttede han sig for at tage ud på en tur i skoven. Han vidste, at natten var det bedste tidspunkt at udføre magi på, og han ville gerne undersøge nogle af de hemmeligheder, der var gemt i skoven.
Da han kom til skoven, begyndte han at udføre nogle af sine magiske tricks. Han talte med træerne og dyrene og lyttede til deres sange og historier. Han samlede urter og bær og lærte om deres helbredende egenskaber.
Pludselig hørte han en stor larm. Han gik hen til kilden og så en gruppe banditter, der havde angrebet en rejsende handelsmand. Den gamle troldmand vidste, at han ikke kunne lade dette ske. Han besluttede sig for at bruge sin magi for at hjælpe handelsmanden.
Han gik hen til banditterne og sagde: “Lad ham være i fred!” Banditterne lo og sagde, at de ikke ville lytte til en gammel troldmand. Men den gamle troldmand sagde: “Hvis I ikke lader ham være, vil jeg bruge min magi på jer!”
Banditterne lo endnu mere, men den gamle troldmand vidste, at han havde noget specielt ved sig. Han lukkede øjnene og begyndte at udføre sin magi. Pludselig blev himlen mørk, og en kraftig vind begyndte at blæse. Banditterne blev bange og flygtede.
Handelsmanden takkede den gamle troldmand og sagde, at han aldrig ville glemme hans visdom og magi. Den gamle troldmand smilede og sagde: “Husk altid på, at magi ikke kun handler om at udføre tricks, men også om at hjælpe andre og gøre verden til et bedre sted.”
Handelsmanden takkede den gamle troldmand igen og begyndte at gå videre. Den gamle troldmand vendte tilbage til sin seng og faldt i søvn. Han vidste, at han havde gjort noget godt den aften, og at hans visdom og magi ville blive husket i mange år fremover.
