Der var engang en lille landsby, hvor beboerne levede fredeligt og lykkeligt. Men en dag blev en hævngerrig ånd frigivet fra sit fængsel i en gammel kiste. Ånden var blevet fanget af en klog taoistisk munk mange år tidligere, men nu var dens vrede og had blevet så stærkt, at den havde brudt fri.
Ånden begyndte at hærge landsbyen, skræmme børnene og forvirre de voksne. Ingen vidste, hvordan de skulle besejre den hævngerrige ånd, og alle var bange for at blive dens næste offer.
Men så en dag kom en ung mand til landsbyen. Han var en modig kriger, der havde hørt om den hævngerrige ånd og besluttede sig for at hjælpe landsbyen med at besejre den.
Krigeren gik til munkens tempel og bad om hans hjælp til at besejre ånden. Munken var glad for at høre, at der var en, der turde tage kampen op mod ånden, og han gav krigeren en amulet, der kunne beskytte ham mod åndens magi.
Krigen gik mod ånden, og da den så ham, blev den rasende. Ånden kastede ildkugler og lynnedslag mod krigeren, men amuletten beskyttede ham, og han var i stand til at fortsætte sin kamp.
Til sidst var krigeren i stand til at fælde ånden med sit sværd. Landsbyen var befriet fra åndens terror, og beboerne takkede krigeren for at have reddet dem.
Men krigeren vidste, at ånden ville forsøge at hævne sig, og han besluttede sig for at blive i landsbyen for at beskytte dens beboere mod eventuelle fremtidige trusler. Og så levede de alle lykkeligt til deres dages ende, velvidende at de havde en modig kriger til at beskytte dem mod den hævngerrige ånd.
