Der var en lille pige ved navn Emma, som boede i en stor by. Hun havde altid drømt om at have en have, hvor hun kunne lege og plukke blomster. Men desværre boede hun i en lejlighed uden have.
En dag, da Emma gik tur i parken, opdagede hun en lille dør gemt bag et buskads. Hun blev nysgerrig og gik hen for at undersøge det nærmere. Døren var låst, men der var en nøgle på jorden ved siden af den. Emma tog nøglen og låste op.
Da hun åbnede døren, så hun en smuk have fyldt med farverige blomster og planter. Haven var stor og fyldt med små stier og hyggelige kroge. Emma var helt overvældet og kunne ikke tro sine egne øjne.
Hun gik rundt i haven og plukkede blomster, mens hun nød den friske luft og lyden af fuglene. Det var som om, hun havde fundet et helt nyt sted, som kun var hendes.
Mens hun gik rundt, mødte hun en lille dreng ved navn Max. Max var også ude på opdagelse i haven og havde lige som Emma fundet døren og nøglen. De blev hurtigt venner og legede sammen i haven hele dagen.
Da det begyndte at blive mørkt, besluttede de sig for at gå tilbage til byen. De låste døren og lagde nøglen tilbage på jorden, så ingen andre kunne finde den.
Emma tænkte på haven hver dag og ventede på at Max skulle komme tilbage, så de kunne lege igen. Men Max kom aldrig tilbage, og Emma kunne ikke finde døren igen.
Hun indså, at haven måtte have været en hemmelighed, som kun var forbeholdt hende og Max. Men hun vil altid huske den hemmelige have som et magisk sted, hvor hun fandt venner og oplevede eventyr.
Med et smil på læben og en buket blomster i hånden, faldt Emma til sidst i søvn, drømmende om den hemmelige have og alle de eventyr, der ventede på hende derinde.


