Engang for længe siden, i en lille landsby dybt inde i skoven, levede der en hemmelig julemand. Han var kendt for at sprede glæde og magi i landsbyen hver jul, men ingen vidste, hvem han var eller hvor han kom fra.
En nat, kort før jul, besluttede julemanden sig for at tage på en hemmelig rejse for at sprede endnu mere glæde og magi. Han pakkede sin taske med julegaver og satte sig ud på sin rejse.
Julemanden gik i timevis gennem skoven, og til sidst nåede han en stor bjergkæde. Han besluttede sig for at begynde sin rejse op ad bjerget og gik i flere timer, mens sneen langsomt begyndte at dække hans støvler.
Efter flere timer nåede julemanden endelig toppen af bjerget, og der mødte han en gammel mand, der sad og kiggede ud over landskabet. Julemanden spurgte den gamle mand, om han kendte til nogen, der havde brug for en julegave, og den gamle mand svarede, at han kendte en lille pige, der boede i en hytte på den anden side af bjerget.
Julemanden takkede den gamle mand og fortsatte sin rejse ned ad bjerget. Han gik i timevis, indtil han endelig nåede hytten, hvor den lille pige boede. Han bankede på døren, og da pigen åbnede døren, blev hun overrasket og glad over at se julemanden.
Julemanden gav hende en julegave og ønskede hende en glædelig jul, inden han fortsatte sin rejse gennem sneen. Han besøgte mange andre steder og gav julegaver til alle, der havde brug for en smule ekstra magi i deres liv.
Til sidst vendte julemanden tilbage til sin egen landsby, hvor han blev modtaget med åbne arme. Alle var så glade for at se ham og takkede ham for at sprede glæde og magi i deres liv.
Julemanden var træt efter sin lange rejse, men han var også glad og taknemmelig for at have haft muligheden for at sprede glæde og magi til så mange mennesker. Han lagde sig til at sove og drømte om alle de smil, som han havde været med til at skabe på sin hemmelige julemandsrejse.
