Der var engang en ung troldmand ved navn Alrik, som var en af de mest talentfulde elever på troldmandsskolen. Han havde lært at mestre magiens kræfter og var kendt for sin stærke vilje og mod. Men en dag blev hans verden vendt på hovedet, da han fandt ud af, at hans elskede mor var blevet forhekset af en ond troldmand.
Alrik vidste, at han måtte redde sin mor og bekæmpe mørkets kræfter, men han vidste ikke, hvor han skulle starte. Han besluttede sig for at opsøge den gamle vismand, som boede i en afsides landsby langt væk fra troldmandsskolen. Vismanden var kendt for sin visdom og evne til at se ind i fremtiden.
Da Alrik ankom til landsbyen, blev han mødt af en tåget og uhyggelig atmosfære. Han kunne mærke, at noget var galt, og hans hjerte bankede hurtigere og hurtigere, mens han nærmede sig vismandens hytte. Da han trådte indenfor, blev han mødt af en spinkel og bleg mand med et dybt, visdomsfuldt blik.
Vismanden så ind i Alriks øjne og vidste straks, at han var kommet for at redde sin mor. Han fortalte Alrik, at den eneste måde at besejre mørkets kræfter på var at finde den magiske amulet, der kunne bryde trolddommen.
Alrik satte sig straks i gang med at lede efter amuletten og fulgte vismandens råd om at følge stjernerne mod nord. Efter mange dages rejse gennem farlige skove og over stejle bjerge, fandt han endelig amuletten i en gammel hule, der var fyldt med farlige fælder.
Med amuletten i hånden vendte Alrik tilbage til sin mor, der lå i en dyb søvn. Han satte amuletten om hendes hals, og i det samme brød trolddommen, og hans mor vågnede op.
Alrik havde besejret mørkets kræfter og reddet sin mor, men han vidste, at han måtte blive ved med at bekæmpe det onde, der lå og lurede i verden. Han ville altid være en troldmand, der kæmpede for det gode og mod mørkets kræfter, og han ville aldrig give op.
