Engang for længe siden, i en stor jungle i Afrika, levede der en lille elefant ved navn Elly. Elly var en meget forsigtig elefant. Hun turde ikke at gå for langt væk fra sin mor og far, og hun blev bange for de mindste lyde og bevægelser omkring hende.
En dag, mens Elly var ude og gå med sin mor og far, mødte de en flok store og farlige løver. Ellys forældre besluttede sig for at beskytte hende og stod i vejen for løverne. Men selvom Elly var i sikkerhed, blev hun meget bange og græd.
Efter episoden var Elly meget bange for at gå ud på egen hånd. Hun turde ikke engang at lege med de andre elefantunger. De andre elefantdrenge og -piger kaldte hende “Bange-Elly”.
En dag, da Elly var ude og gå i skoven, mødte hun en lille mus. Musen var meget nysgerrig og spurgte Elly, hvorfor hun var så bange og forsigtig. Elly fortalte musen om episoden med løverne og om, hvordan hun nu var bange for at gå ud på egen hånd.
Musen sagde til Elly, “Jeg kan hjælpe dig med at være modig.” Elly var skeptisk, men musen forklarede, at hun selv var lille og svag, men havde lært at være modig ved at tænke positivt og stole på sig selv.
Elly besluttede sig for at lytte til musen og øve sig i at være modig. Hun begyndte at tage små skridt væk fra sin mor og far og udforske skoven på egen hånd. Hun lærte at tænke positivt og stole på sig selv, og snart blev hun ikke længere kendt som “Bange-Elly”, men som “Modige-Elly”.
En dag, da Elly var ude og gå i skoven, mødte hun igen en flok løver. Men denne gang var Elly ikke bange. Hun tænkte positivt og stolede på sig selv. Hun var så modig, at hun stod op imod løverne og viste dem, at hun ikke længere var bange. Løverne blev imponeret over Ellys mod og lod hende gå sin vej.
Fra den dag af var Elly ikke længere den lille og forsigtige elefant. Hun var nu en modig og stærk elefant, der turde stå op imod farerne og udforske verden på egen hånd. Og hun havde musen at takke for at have lært hende at være modig.
