Der var engang en lille fe ved navn Liva. Liva var en smuk og glad fe, der elskede at udforske skoven og lege med de andre feer. Men en dag skete der noget frygteligt. Liva havde mistet sin tryllestav.
Liva var fortvivlet. Hendes tryllestav var ikke bare et almindeligt redskab, det var hendes trofaste følgesvend. Med sin tryllestav kunne hun skabe mirakler og udføre magi, som ingen andre færdedes med. Uden sin tryllestav følte Liva sig ensom og hjælpeløs.
Liva ledte efter sin tryllestav overalt i skoven. Hun spurgte de andre feer, men ingen havde set den. Hun kølede sig ned i en blomstereng, mens hun prøvede at tænke på, hvor hun sidst havde set den.
Pludselig hørte hun en lille stemme, der kaldte på hende. Det var en lille mus, der havde set noget i skoven. Musen førte Liva til en stor sten, hvor hendes tryllestav lå gemt. Liva var så lettet og taknemmelig, at hun græd af glæde.
Liva løftede sin tryllestav og følte sig straks mere magisk end nogensinde før. Hun takkede musen og tænkte på, hvordan hun kunne takke ham for altid at være der for hende.
Liva besluttede sig for at kaste en stor fest for alle skovens dyr og feer. Hun brugte sin tryllestav til at pynte op med farverige blomster og magiske lys. Alle kom og fejrede Liva og hendes magi.
Efter festen takkede Liva musen og gav ham en magisk nød, der ville holde ham mæt i en hel uge. Fra den dag af vidste Liva, at selv når hun følte sig ensom og hjælpeløs, ville hun altid have venner i skoven, der ville hjælpe hende med at finde sin vej igen. Og hendes tryllestav ville altid være der for hende, når hun havde brug for det mest.
